Startside Jupiter Historie Jupiter register Jupiter klubben Information

 

Klubbens historie

Op  

 

Jeg havde gennem vinteren 2002/03 ledt efter information om Jupiter bådene og Jupiterværftet, dog uden større resultat. Når jeg søgte information, fik jeg de samme svar og desværre de svar, jeg allerede kendte.

Jeg søgte Nettet for Jupiter både og deres ejere, som jeg ringede til dem for at få information. De fleste kendte ikke noget til bådenes historie, men ville som jeg gerne vide mere.

Men så skete der noget.

04-02-2003

Polle Marstal søger efter en Jupiter klub på lav-det-selv.dk. Jeg undersøgte om der allerede fandtes en klub, men uden resultat.

 

11-02-2003

Hjemmesiden jupiter-klubben.dk så dagens lys. I starten handlede siden blot om min personlige interesse for at kende Jupiter bådenes historie, og handlede mest om Misse III. Sammen med informationen om Misse III stillede jeg spørgsmålet: "Har vi Jupiter ejere brug for en klub?" og "Hvad vil vi bruge den til?"

Jeg lagde link til hjemmesiden ud alle steder, jeg kunne komme i tanke om.

13-02-2003

Svar fra Polle. Vi skulle have en klub og egen stander.

14-02-2003

Svar fra Martin Riess. Jupiter 31 er også en ægte Jupiter, og klubben skulle være for alle danskbyggede Jupiter både.

Jeg havde i starten defineret en Jupiter båd, som værende bygget på Jupiterværftet og være en Jupiter 30, 33 eller 40. Men ejere af Jupiter 31 mente også at de havde en ægte Jupiter, og som det ses i dag, havde de jo ret.

Nu kommer svarene stille og roligt ind

03-03-2003

Klubben startes op, og begynder at optage medlemmer

 

09-03-2003

6 medlemmer og 7 registrerede både

 

17-03-2003

Liste fra Søfartsstyrelses skibsregister sætter gang i Jupiter registeret. Hele 104 både kan vi lægge ud i registeret fra Jupiterværftet.

 

29-03-2003

Vi  går i luften med vores eget Forum og jeg stiller spørgsmål, om hvor længe vi vil vente på en Jupiter stander. Vi er på dette tidspunkt 12 medlemmer og vi skal være 25 medlemmer for at købe standerne. Medlemmerne vil ikke vente og flere beslutter at købe to standere, så vi kan nå at få den klar til sæsonen.

 

08-04-2003

Vi runder 15 medlemmer og 120 registrerede både

 

22-04-2003

Standerdesign er på plads, og bestillingen sendes af sted.

09-05-2003

Standerne leveres til mig, og sendes fra posthuset den 10/5 til de 8 "modige" medlemmer, der allerede havde indbetalt beløbet.

03-05-2003

Blot to måneder efter klubbens start er der 19 medlemmer, der fordelt ud over Danmarkskortet og endda et enkelt medlem i Sverige.

18-05-2003

23 medlemmer og 199 registrerede både.

11-06-2003

32 medlemmer og 206 registrerede både.

05-07-2003

Jeg får kontakt til AB. Pedersen, tidl. driftsleder på Jupiter værftet og Hans Jakobsen, tidl. konsulent

Den 15. - 17. august 2003 afholder vi vores første træf på Hestehoved havn og camping ved Nakskov. Vejret optil træffet var ikke just med os, men 5 både nåede frem og i alt 13 både var repræsenteret. 28 voksne, 5 børn og 4 hunde deltog til grill lørdag aften. Et rigtig godt første arrangement med stor hjælp fra Britt og Freddy i Hestehoved.

Den 13. september afholdte vi lokaltræf i Vallensbæk med deltagelse af Gethe, Helle, Chanel og Misse III. Desuden kigger Sirene og Pegasus lige forbi. Med gaster var vi 11 til spisning og havde en hyggelig dag. 

Ved udgangen af 2003 havde vi nået 62 medlemmer heraf 4 svenskere og en enkelt kroat. Der var for alvor kommet gang i klubben.

Den 16. - 18. juli 2004 afholder vi vores andet Jupiter træf i Faaborg. Mange ankommer allerede fredag, så der er tid til hyggesnak. Lørdag er 24 både ankommet, så der er nok at kigge på under Åben Båd. Vi er næste 80 personer til spisning. Ole og Bent har ydet en kæmpe indsats med lån af klubhus, partytelt, grill og ikke mindst sørget for havnerabat.

Den 11. september 2004 afholder vi endnu et lokal træf i Vallensbæk. 5 både møder frem: Gethe, Helle, Misse III, CosterNok og Prammen. Vi få en del besøg på træffet af andre medlemmer og en enkelt, der leder efter en Jupiter 30, og benytter lejligheden til at få mere at vide om bådene.

Siden har vi afholdt flere træf

2005 Landstræf i Horsens

2005 Lokaltræf i Vallensbæk

2006 Landstræf i Næstved Kanalhavn

2006 Lokaltræf i Vallensbæk

Medlemstallet forsætter med at at stige i ved udgangen af 1006 er vi 132 medlemmer.