Startside Jupiter Historie Jupiter register Jupiter klubben Information

 

Knud Olsen

Op  

 

Knud Olsen var konstruktør på Jupiter 30 og Jupiter 40. Han blev født i 1919 på Præstø, hvor han voksede op og gik i skole. Efter skolen kom har i lære som snedker hos sin far, der havde sit eget snedkerfirma i Præstø. Som udlært snedker fik han hurtigt mere interesse i bådbygning.

Knud Olsen startede sin karriere som bådebygger med OK Jollen (1956), hvor OK står for Olsen, Knud. Den var ment som en let og hurtig en-mands jolle og var bygget i plywood (krydsfiner). Oprindelig var den ønsket som en træningsbåd til finjollen, men båden krævede en øvet sejlsportsmand, og blev efterhånden en klasse for sig.

I 1960  tegnede han den første Jupiter for Jupiterværftet, som var en Jupiter 30.  Året efter i 1961 lavede han tegning til en ny indretning af Jupiter 30 og næsten samtidig kom tegningerne til Jupiter 40.

Senere konstruerede han Jupiter 25, der aldrig kom i seriøs produktion som motorbåd. Båden blev dog senere genoplivet på Faaborg Yachtværft som Jupiter 25 M/S efter en del større konstruktionsændringer af Kristian Krull.

Knud Olsen er nok mest kendt som konstruktøren til Bandholm bådene, som fik navn efter byen han boede i. Han har desuden været konstruktør på bl.a. spidsgatter.