1961 - 1965

1961 - 1965

Bådene blev i perioden 1961-1971 solgt gennem Klaus Baess, København, der overtager salget til både hjemmemarkedet og til eksport.

Klaus Baess vandt bronze i drage ved olympiaden i 1948, og det var gennem de forbindelser, han fik her, at han startede med salg af danske både til eksport.

I 1961 starter samarbejdet med Toft Olesen. Toft Olesen (th) ses sammen med en medarbejder ved Klaus Baess' stand på bådudstillingen i KB Hallen 1961, som er deres første bådudstilling (Foto: Klaus Baess)

Med erfaringerne fra bådudstillingen i KB Hallen, blev det tid for eksportmarkedet. I 1962 deltog Klaus Baess og Jupiter bådene på bådudstillinger i Hamborg og London.

Da produktionen af Jupiter både starter køber Toft Olesen Bogø elektricitetsværk, men pladsen bliver hurtigt for trang.

I maj 1962 starter produktionen i en ny hal på 300 m² under navnet Jupiter værftet. Værftet får nu en kapacitet på én båd hver 10. dag. (Foto: Jupiter Group)

I Børsen søndag den 4. november 1962 kunne man læse:

Jupiter viste sin styrke -!

Dansk Motorbaad taaler grov mishandling

Den danske glasfiber-motorbaad ”Jupiter” har under et demonstrationstogt i Holland været ude for en kollision, hvis forløb har vakt opmærksomhed blandt yacht-konstruktører. Baaden er 9 m lang og indtil 2,75 m bred. Den er apteret med fire faste køjer, toilet og pantry o.s.v.

Skroget er af glasfiberarmeret polyester. Baaden er konstrueret af konstruktør Knud Olsen, Nykøbing F., og bygget af glasfiberfabrikken ”Fiberfix paa Bogø”. Den forhandles af firmaet Klaus Baess.

Uheldet skete, mens ”Jupiter” laa fortøjet i en af kanalhavnene i Haag. En 50 m lang, 500 tons Rhin-lægter drev paa grund af en forkert manøvre ned mod den danske baad og borede stævnen ind i dens styrbords side, der blev trykket ca. 80 cm ind. Det skal have været et fantastisk syn. Dæk og ruf stod op i en stor bue og sprængtes med et knald, mens skroget af sig selv rettede sig ud til sin oprindelige form. Eksperter har undersøgt og konstateret, at det ikke har taget nogen som helst skade. Dækket er sprængt, og der er revner i ruffets sider, men en fuldt ud forsvarlig reparation kan udføres for en overskuelig pris.

Det var et uheld – men samtidig: Hvilken reklame for den danske konstruktion!

Poul Pedersen, der var snedker på værftet i perioden 1962 - 1964 giver denne fortælling om bygning af Jupiter 30: Når skroget var støbt blev det taget ud af formen og kanterne skåret til. Overdelen blev skåret til og blev løftet op med en kran. Delene blev samlet med et lag måtte og polyester imellem. Det hele skulle foregå på højst 20 min inden det hærdede. De var 4-6 mand om opgaven. De spændte det hele sammen med skruetvinger og træstykker hele vejen rundt. Når skroget var tørt blev hovedskotterne for og agter sat i for at holde det hele sammen. Skroget blev så sat til side, så snedker og smed kunne komme i gang med aptering og motorfundament. Værkføreren satte motor i .

Jupiter Værftet 1963. Det er Poul Pedersen med støvsugeren. (Foto: Nilfisk)

I 1963 kommer der for alvor gang i produktionen af Jupiter både som erhvervsfartøjer. Kalundborg Lodseri bestiller en Jupiter 30, og giver dermed glasfiber bådene det blå stempel. Båden bestilles med en 110 HK B&W Lathrop marinediesel, og får derved en topfart på 18 knob. Tankerne kunne sejle ca. 16 knob, og det var bekosteligt at få dem op i fart igen. Lodserne kan nu komme af og på de store tankere, uden at de skal stoppe for at tage lods ombord.

Umiddelbart efter bestiller også Københavns Lodseri en Jupiter 30 lodsbåd. Her vælges en 155 HK B&W Lathrop marinediesel, og båden får derved en topfart på 22 knob. Båden får navnet Triton, og er let at kende på sin mørkeblå skrogfarver og den gule overbygning.

Klaus Baess sørgede for markedsføringen af Jupiter bådene. Her ses Redaktør Strømberg fra Berlingske Aftenavis (tv) sammen med Knud Olsen og Toft Olesen (th) på Jupiterværftet i 1964. (Foto: Klaus Baess)

I 1964 bestiller Falcks Redningskorps en Jupiter 30, der skal have plads ved Langelinie. Båden får en 155 HK motor og kan skyde en fart af 20 knob og Isotopcentralen bestiller en Jupiter 30, som indrettes i samarbejde teknikerne fra søværnet.

I 1965 bestiller Lindinger Rederi en Jupiter 30, der skal tjene som inspektionsbåd, og ved hjælp af de 2x44 HK motor kan den skydes en fart af 22 knob.

1965 er også året for et større salgsfremstød for Jupiter 25. Båden er ude og blive demonstreret i 4 uger, hvorefter demonstrationsmodellen sættes til salg. Det bliver aldrig den store succes, og værftet opgiver produktionen af Jupiter 25. De når kun at producere 4-5 styk.