I
1966 Køber Klaus Baess Roskilde Bådeværft, og en stor del af apteringen
flyttes nu væk fra Jupiterværftet, der lider af pladsmangel. Alle
Jupiter 40 støbes og samles på værftet og fragtes til Roskilde
Bådeværft for aptering. Jupiter 30 apteres forsat på Jupiterværftet.
På Roskilde Bådeværft apteres Jupiter 40 sammen med Klaus Baess' egen
bådproduktion.
I et halvt år har værftet arbejdet på at give Jupiter 30 et nyt og
mere moderne udseende, og i 1966 er de første nye modeller klar. Båden
får nu tre vinduer i fronten - både i cockpit og salon, og sidevinduerne
bliver mere symmetriske. (Foto: Populær Mekanik Februar 1966)
Jupiter båden og ikke mindst skroget har allerede vist sig stærkt og
sødygtigt, og i 1967 bliver Jupiter bådene leveret med Lloyd certifikat.
I
1967 bestiller Kalundborg Lodseri endnu en Jupiter. Denne gang er det en
Jupiter 40, som skal erstatte den nuværende Jupiter 30, der efterhånden
er blevet for lille. Skrog og overbygning bygges på Jupiterværftet og
får diagonale forstærkninger i fuld længde. Båden skal apteres
som lodsbåd og dette foregår på Roskilde Bådeværft. Der vælges en
Volvo Penta TMD 100 A dieselmotor på 240 HK, der installeres af lokale
håndværkere i Kalundborg. Båden døbes Triton III, og får hjemmehavn i
Kalundborg.
Jupiter værftet 1968 (Foto: Jupiter værftet)
Der produceres mange både til eksport og især Jupiter 40 sælger godt
i England og USA. I 1968 køber en englænder en Jupiter 40, der får
navnet Lady Marie og er en julegave til hans kone. Båden apteres på
Roskilde Bådeværft, og har al den komfort, man kan ønske sig og to
Perkins 115 HK motorer.
Toldvæsenet har nu også fået øjnene op for Jupiter bådenes
kvaliteter. De bestiller i 1969 en Jupiter 30, så de nu kan tage kampen
op mod de hurtige smuglerbåde i og omkring havnene.
Indtil nu er alle Jupiter 30 produceret med negativ hæk. Dette kræver
at formen skilles ad, for at få skroget ud af formen. Dette tager tid,
så i 1969 ændres skrogformen til positiv hæk.
Det tyske marked efterspørger en mellemting mellem Jupiter 30 og
Jupiter 40. Resultatet bliver en Jupiter 33.
Samarbejdet mellem Klaus Baess og Toft
Olesen ophører. Baess har forinden har bestilt en Jupiter 33, men
da den ikke er klar ved samarbejdets ophør, tager han skroget med sig og
får den selv apteret i Kalvehave. Dette skrog kommer til at være starten på Apollo
32.
I 1971 stopper samarbejdet mellem Klaus Baess og Toft Olesen. Salget af
Jupiter både i Jylland overtages af Alfred Bent Pedersen, kaldet AB.
Toft Olesen har en lille flyveplads ved værftet og i AB's firpersoners
flyvemaskine tager det blot en time at flyve mellem AB's hjem i Horsens og
værftet
